Tilmeld jeres enhed
Til Krigslive X tilhører enhederne enten en af Kejserrige-hærene eller Lejetropperne. Først kort tid inden scenariet fordeler vi kejserrige-enhederne imellem de to hære – så ved tilmelding af enheder er man enten Kejserrige-enhed eller lejetrop.
Som udgangspunkt skal enheder være af en type, som fremgår af styrkelisterne for de to “hære”. Hvis du tilmelder en enhed, som ikke fremgår af styrkelisterne, så vær klar over at kostume- og udstyrskravene er endnu højere end for de specielle enheder i styrkelisten.
Efter tilmeldingen her på siden vil der normalt gå max 2 arbejdsdage før enheden fremgår af selve tilmeldingen til Krigslive X. Vi sender en bekræftelse til dig når enheden er tilføjet til tilmeldingen. Herefter kan dine medspillere købe billet til krigslive via rollespil.dk
Du kan se de allerede tilmeldte enheder under Hærene.
Udfyld så mange felter som du kan. Felter markeret med * skal udfyldes.