Medhjælper til SFO-Krigslive
Du kan altid finde info om næste planlagte SFO-Krigslive på SFO-Ork.dk
Du behøver ikke at deltage i Krigslive X for at kunne hjælpe med til SFO-Krigslive. Til SFO-Krigslive har vi brug for flere forskellige slags medhjælpere, som f.eks.:
- Enhedsledere / rollespilsinstruktører
- Madfolk
- Praktiske medhjælpere
- Trøste-holdet
Det er selvfølgelig naturligt at enhedslederne er folk der alligevel skal deltage i Krigslive X. Men der er ikke givet. Og på de andre medhjælper opgaver er det bestemt ikke givet at medhjælperen deltager i Krigslive X.
Enhedsledere / rollespilsinstruktører
Som du kan se i SFO-Krigslive oversigten, så forventer vi at enhedsledere træder frem hvis det er nødvendigt, og ellers holder sig i baggrunden, og lader børnene spille.
Du skal holde styr på enheden i løbet af dagen. Sørge for at de kommer frem til kampene til tiden (eller hvad der passer sig til deres baggrund). Og i det hele taget være enhedens kontakt til Krigslive arrangørerne.
Hvis det er muligt, så må der også meget gerne medbringes bannere, som enhederne kan bruge.
Madfolk
Til SFO-Krigslive skal der laves lidt frokost til børnene og medhjælperne. Planen er at maden fremstilles i god tid inden, så det bare skal gøres klart på selve dagen.
Hvis du har mod på at hjælpe med at lave mad – enten på selve dagen, eller i ugerne op til – så sig til.
Praktiske medhjælpere
Der er selvfølgelig en masse praktiske opgaver, som skal løses undervejs i SFO-Krigslive. Du skal være ferm på fingrene, men behøver egentlig ikke at vide noget som helst om rollespil – det skal vi nok lære dig i løbet af SFO-Krigslive. 🙂
Trøste-holdet
Når man sender 500 børn ud og slås en hel eftermiddag, så kan det ikke undgå at nogle af dem slår sig lidt. Derfor vil vi gerne have et hold af medhjælpere klar til at trøste dem der har slået sig, give dem plaster på hvis det er nødvendigt, og egentlig mest bare sørge for at de bliver trygge ved at vende tilbage til enheden igen.
Ved egentlige skader træder Krigslive Xs sygeplejerske til og overtager.
What’s in it for me?
Det som vi kan tilbyde til gengæld for den fantastiske indsats, er lidt at spise undervejs, en bunke street-cred og støtte til transporten til Holbæk.
Transportstøtten kan max udgøre halvdelen af dine transportomkostninger, og max 200,-
Hvis du har mod på at hjælpe os med at gøre SFO-Krigslive fantastisk, så send os en mail på kl@r-r.dk
Skriv lidt om hvad du kunne tænke dig at hjælpe med, og hvad du er god til – så vender i tilbage til dig med det samme!!