Velkommen til Krigslive X – Ære findes Kun i Døden
Vi er rigtigt glade for at kunne åbne for hjemmesiden og tilmeldingen til Krigslive X.
Krigslive er det årlige krigsrollespil hvor to hære mødes på slagmarken. Man slås i enheder med ens udrustning. Billeder fra tidligere krigslives kan du se her. Det er en rigtig god blanding mellem kamp og rollespil som tiltrækker ganske mange spillere og vi håber at Krigslive X bliver større end nogensinde. Vi håber selvfølgelig også at du skal med!
I år er der to primære hære, begge fra Kejserriget, og som noget nyt er der en lejetrophær som begge sider betaler for at udlåne enheder. Læs mere her og du kan læse mere om vores vision med Krigslive X her.
Hvis I gerne vil stille en enhed så skal I melde enheden til her. Hvis du er med i en enhed som allerede er tilmeldt, skal du melde dig til som spiller her. Hvis din enhed kommer fra en forening, kan I få støtte for hvert medlem som er med til Krigslive X . Læs mere her. Og endelig, hvis du vildt gerne vil med til Krigslive X, men ikke har en enhed at spille i, så kan du spille med i lejetropenheden Compania de Lanza. Læs mere her.
TILMELD DIG HER!
Følg med her på siden hvor vi vil opdatere løbende. Du kan også melde dig til vores nyhedsbrev.
Og som en ekstra bonus har Den Sorte Ridder valgt at give 20 procents rabat på alle ting i butikken hvis du er tilmeldt Krigslive X! Tilbuddet gælder frem til 5/1-2014